Dorrit West Risikoledelse og den offentlige sektor

20mar/091

Vildveje i velfærdsstaten

Bogen “Vildveje i velfærdsstaten” af Verner C. Petersen fra Århus Handelshøjskole, på Informations forlag, 2008 handler om, hvad der er ved at ske med det personlige ansvar.

Læs en kompetent og samtidig overskuelig og letlæselig gennemgang af den offentlige sektors dilemmaer og de trends vedrørende kontrakt, kontrol og benchmarking, som går sin sejrsgang over det ganske land. Selvom intentionen er positiv, er vi “ved at skabe os et styringsmæssigt monster og et vrangbillede af rationalitet og fornuft”.

Bogen rummer en kritik af kvalitetsreformens forslag til, hvordan vi får mere kvalitet uden flere penge. Ved hjælp af konkrete eksempler med skarpe og saglige argumenter kritiseres den måde vi hidtil har håndteret den offentlige sektors dilemmaer på. Påstanden er, at metoderne snarere er med til at forværre problemerne og øge utilfredsheden, fordi de fjerner menneskers ansvar for eget liv. Det gælder også for medarbejderne, hvor regler regulerer deres faglige skøn og ansvaret for egen adfærd. En udbredt metode som kan få den konsekvens, er konstruktionen med BUM-modeller og forskellige eksterne tilsyn.

Som borger oplever vi, at “…ansvaret forankres i regler og i institutioner, der har overtaget ansvaret for, at reglerne overholdes. Vi vænner os til, at vi ikke selv har et ansvar, vi appellerer i stedet til nogen eller noget og forsøger at forankre ansvaret i et regelsæt eller en politik, og så får vi mærkelig nok brug for endnu flere regler og sanktioner. Efterfølgende irriteres vi så over den mængde regler, som vi selv har været med til at skabe….resultatet er, at vi er ved at drukne i regler og mærkværdige og uforståelige krav, som gør os døve og sløve”.

De professionnell medarbejdere får kun ansvar for det, der indgår i deres specielle arbejdsområde frem for i helheden “…det er en sært uansvarlig, bureaukratisk og betalt ansvarlighed. Den er ikke knyttet til personen, der udøver den, men til den rolle den pågældende indtager, mod betaling og i arbejdstiden”.

Det er nogle uheldig tendenser, som kan forringe kvaliteten og samtidig føre til mistrivsel og ringe arbejdsglæde hos de mange medarbejdere, som er i den offentlige sektor, fordi de brænder for at gøre en positiv forskel for medborgere med de resurser, de har til rådighed.

Kommentarer (1) Trackbacks (0)
  1. NLP og Coaching er ikke Management-voodoo

    NLP og coaching er gennem årene blevet udsat for forskellige former for kritik. Senest i bogen Vildveje i velfærdsstaten af Verner C. Petersen.

    Forfatterens gode intentioner med bogens budskab overskygges desværre af en tankevækkende svag analyse af NLP og coaching områderne. Områder, som han harcelererer meget over.
    Og han lader ikke læseren i tvivl om, at det nærmest er inferiørt at tage uddannelse inden for disse områder. Men også lederes brug af coaches i deres udviklingsproces bliver kraftigt nedgjort. Således finder forfatteren, der er docent ved Institut for Ledelse v/ Århus Handelshøjskole, det forargeligt, at direktøren for Akkrediteringsinstitutionen ACE Danmark har brug for – og bruger – en coach!

    Derfor skal disse områder, som er indbegrebet af vildveje i hans bog, have et par ord med på vejen.

    Forfatteren indtager en noget ejendommelig iagttagelsesposition til NLP og coaching. Han peger således bl.a. på, at ”Syddansk Universitets Efteruddannelse (SDUE) har udbudt et NLP – practitioner kursus i coaching, kommunikation og trivsel”, hvilket han slet ikke kan forestille sig, at et universitet kan få sig selv til! Selv om SDUE angiveligt har indstillet det nævnte kursustilbud i 2006 – skriver forfatteren, ”Men det betyder bestemt ikke, at det er slut med NLP kurser. Dem er der mange af.”

    Ja, hvorfor mon? Svaret er ganske kort.

    Der er blot et stort behov for kurserne og de er dermed et vigtigt uddannelses- og læringselement i mange personers realkompetenceudvikling. Til gavn for personerne selv. Til gavn for det de arbejder med. Og dermed til gavn for samfundet.

    Det kan kun undre at realkompetencebegrebet, og dermed dets indhold, endnu ikke er nået til Institut for ledelse v/Århus Handelshøjskole.

    Og hvad er det så lige NLP og coaching kurserne kan tilbyde deltagerne?

    Dansk NLP Institut udtrykker det på følgende måde på sin hjemmeside –
    ”Den helt iøjnefaldende fordel ved at tilegne sig en anerkendt NLP kompetence er den oversigtsskabende systematik, den fleksibilitetsskabende arbejdsmetode og forståelsen for den subjektive virkelighedsmodel i alle sammenhænge, hvor kommunikations- og relationsopbygning er arbejdskernen.”

    Enhver branche indeholder givetvis nogle brådne kar. Og det gælder muligvis også inden for NLP og coaching. Men at stemple hele denne branche, som forfatteren gør, og på den måde han gør det på, svarer jo til at hævde, at alle handelshøjskoleuddannede er karakteriseret ved en grænseløs grådighed, uansvarlighed og inkompetence, blot fordi et vist antal har demonstreret dette – senest i forbindelse med den såkaldte ”finanskrise”.

    Forfatterens kritik af NLP og coachingbranchen er urimelig, al den stund langt de fleste aktører jo er kendetegnet ved en høj grad af seriøsitet i deres beskæftigelsesfelt. Og disse aktører gør en imponerende indsats for NLP og coaching i en lang række sammenhænge, hver på deres måde. Netop for at sikre et fagligt og professionelt forsvarligt programudbud på et højt niveau.

    Lad mig, som eksempel, blot nævne nogle få i den forbindelse, der er karakteriseret ved dette:

    Grow2, Århus v/Connie Friman, Dansk NLP Institut, København v/ cand. Psych. Bent Hansen og NLP Skolen, Roskilde v/Anne Marie Piepenbrinck.

    Programmernes indhold spænder også vidt i branchen – fra det meget praktisk orienterede til det universitetsbaserede program. Altså lige efter ”bogen” – produktudbuddet er tilpasset markedets behov. Som det jo også bør være for en ”emerging discipline” som NLP og coaching jo er.

    Og omkring den nævnte direktørs anvendelse af en coach, står vedkommende langt fra alene. I en undersøgelse* omkring lederes behov – for at anvende en coach – anfører 75 %, at det har de. I erkendelse af kun 1 % faktisk bruger en coach i dag, mon så ikke der (alene her) er et meget interessant potentiale for branchen?

    Så selv om forfatteren forsøger at intimidere potentielle programdeltagere, mon så ikke udbyderne af NLP og coaching alligevel kan se fremtiden trygt i møde?

    Havde Forfatteren indtaget en anden iagttagelsesposition – i relation til NLP og coaching – ville han givetvis (med fordel) have været i stand til at efterleve følgende citat:

    ”I stedet for at blive misundelig og ærgerlig er det meget smartere at blive inspireret og være nysgerrig”**.

    OLE K. ERSGAARD- er virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet Erhvervsøkonom MDM og PD samt i NLP og coaching.
    * Iflg. Ledernes hovedorganisation på Pete Andersen Trænings hjemmeside: http://www.peteandersen.dk
    ** Coaching, p. 265, Sofia Manning, Aschehoug


Leave a comment

Ingen trackbacks endnu.