Dorrit West Risikoledelse og den offentlige sektor

25feb/080

Højrisiko for ledere

Som offentlig leder har jeg 2 gange “mødt” skjult kamera ved at personale er blevet overvåget i det skjulte og “afsløringerne” har fået personlige konsekvenser. Skjult kamera har “afsløret”, at medarbejdere udførte ringe kvalitet og pleje/omsorg og udviste manglende arbejdsmoral. Begge gange har det fået personlige følger i form af, at politikere placerede ledelsesansvaret hos mig. I medier og på internettet er jeg blevet personligt eksponeret og nærmest gjort synonym med de viste billeder. Hvis den tendens med skjult kamera i den offentlige sektor er stigende, kan det afholde folk fra at søge lederjobs eller at gennemføre de forandringer, der vil møde modstand, hvis risikoen for at komme i søgelyset er høj.