Dorrit West Risikoledelse og den offentlige sektor

Kærlig og konstruktiv kritik

Jeg synes, der er behov for, at driften af offentlige velfærdsydelser bliver genstand for selvransagelse og kærlig kritik.

Kærlig, fordi jeg brænder for at udvikle sektoren og mener, den er livsnerven i et velfungerende samfund og ikke kan undværes. Konstruktiv, fordi sektoen kan lære af sine fejl og mangler, hvis den er åbne for ideer udefra til at udvikle og forbedre sig i stedet for at gå i forsvar. Kritik, fordi mange i sektoren selv godt ved, hvad der kan gøres bedre og hvad der bør ryddes ud. Mange sukker efter et opgør med en kultur, der siger, at “alt og alle er lige godt” og at “vi skal alle være enige for at gennemføre noget”. Mange ildsjæle har derfor mistet gejst og engagement, har svært ved at sige kritikken højt eller synes, de ikke bliver lyttet til.

Hvad tænker I om mine 6 antagelser med veje til at få større trivsel og kvalitet? Håber der kommer gang i debatten her!