Dorrit West Risikoledelse og den offentlige sektor

25feb/080

Højrisiko for ledere

Som offentlig leder har jeg 2 gange “mødt” skjult kamera ved at personale er blevet overvåget i det skjulte og “afsløringerne” har fået personlige konsekvenser. Skjult kamera har “afsløret”, at medarbejdere udførte ringe kvalitet og pleje/omsorg og udviste manglende arbejdsmoral. Begge gange har det fået personlige følger i form af, at politikere placerede ledelsesansvaret hos mig. I medier og på internettet er jeg blevet personligt eksponeret og nærmest gjort synonym med de viste billeder. Hvis den tendens med skjult kamera i den offentlige sektor er stigende, kan det afholde folk fra at søge lederjobs eller at gennemføre de forandringer, der vil møde modstand, hvis risikoen for at komme i søgelyset er høj.

Hvad skulle motivere en person til at blive leder og løbe risikoen for at blive gjort ansvarlig på andre ansattes personlige handlinger? Som offentlig leder er incitamentet i hvert fald ikke lønnen, ikke prestigen ved jobbet og at være offentlig leder giver så sandelig heller ikke magt og indflydelse. Så hvad får nogen til at ønske et offentlig lederjob under de præmisser?

Den 10. februar 2008 bragte Jyllandsposten i sektionen INDBLIK et omfattende interview med mig og mit seneste møde med skjult kamera under titlen “Afsløring eller tilsløring”. Interviewet kan læses her.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Leave a comment

Ingen trackbacks endnu.